Perler, konkylier og ædle stene
Jeg skaber halskæder, nåle og ind
imellem også øresmykker.
Det er sammensætningen af forskellige strukturer
og farver, jeg finder interessant, og jeg vælger lige så gerne forfinede
materialer som de mere grove og rustikke. Udvalget er alsidigt, her er ædelstene fra hele verden, rav fra Rusland, malakitter fundet på
Loppetorvet i Paris, porcelænsperler fra eget keramiske værksted,
gammelt sølv opdaget i de støvede gemmer i en marskandiserbutik, og
bittesmå over 100 år gamle konkylier fra min mormors ungpige-armbånd.
Serieproduktion giver jeg mig ikke af med…alt er unika, og hver halskæde får sit eget navn efter inspirationskilden.